Erhvervspsykologi
Erhvervspsykologi
Om mig
Lotte Svalgaard
Jeg er PhD, organisationspsykolog og forfatter, lederudviklingskonsulent på INSEAD, senior partner i Action Lab ApS og medstifter af udviklingsprogrammet MY Space.
Jeg har mange års erfaring med både forskning og undervisning, udvikling af top- og mellemledere, gruppeprocesser og gruppedynamikker, samt læring i og udvikling af organisationer.
Min passion for at bidrage til meningsfulde organisationer, hvor vi kan engagere os, forbinde os og gøre en forskel, er den røde tråd i alt hvad jeg gør!
Læs mere om mine foredrag & workshops, mine publikationer eller ydelser som erhvervspsykolog.
For virksomheder
Foredrag & workshops
For dig der ønsker at engagere dig i den svære samtale
Siden Elefanten i Rummet udkom i 2019, har jeg afholdt foredrag, seminarer og workshops for alle jer, der gerne vil inspireres til at turde mere, vove mere og engagere jer mere i de svære samtaler. Som også gerne vil forstå lidt bedre, hvorfor det er så svært, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi begynder at nærme os elefanterne.
I 2024 udkom opfølgeren Med Elefanten på Arbejde, der går i dybden med strategier og arbejdsmetoder, og går et skridt mere ind i din konkrete praksis. Alle foredrag, seminarer og workshops designes efter jeres ønsker og behov. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt mig.
Seneste bøger
Elefanten i rummet
Om modet til at handle på det vi mærker
De fleste kender udtrykket ‘elefanten i rummet’. Elefanten i rummet refererer til det, som er indlysende for alle. Det, som alle ved, kan se og mærke, men som ingen adresserer eller taler om, fordi det på en eller anden måde er svært at bringe på banen. Elefanten forbindes ofte med noget besværligt og konfliktfyldt, som vi bevidst eller ubevidst lukker øjnene for. Det gør vi for at sortere det fra, som foruroliger os og får os til at føle os skrøbelige, sårbare og forvirrede. Elefanten i rummet handler om præcis dét. Det vi mærker og ikke handler på.
Bogen bygger på en phd-afhandling og mange års erfaringer i og med mennesker i organisationer. Den er henvendt til ledere og konsulenter – og er relevant for alle mennesker, der arbejder i organisationer.
Bliv klogere på hvad der sker i grupper og med mennesker, når vi møder ikke-viden og kompleksitet. Bliv klogere på dig selv og de mennesker, der er omkring dig. Og bliv klogere på, hvordan du kan finde mod til at handle på det du mærker.
Du kan også købe bogen på engelsk hos under titlen The Elephant In The Room på forlaget routledge.com

Med elefanten på arbejde
Strategier og metoder til at engagere sig i det usagte
I arbejdet med Elefanten i rummet er jeg stødt på masser af nysgerrige og vigtige spørgsmål der ofte starter med et ”Hvordan gør jeg, når…?” De spørgsmål har jeg samlet i 10 udfordringer, som bliver adresseret i arbejdsbogen: Med Elefanten på Arbejde. Du kan læse og arbejde med `Med Elefanten på Arbejde´ som en selvstændig bog. Du kan også læse den og arbejde med den i forlængelse af `Elefanten i Rummet´.
Hvor Elefanten i Rummet også giver dig teorien og den forskningsbaserede platform, træder arbejdsbogen et skridt mere ind i din konkrete praksis. Den er til alle jer, der gerne vil turde mere, vove mere og engagere jer mere i – og blive bedre til -at tale til det svære og bidrage til at skabe psykologisk trygge grupper og organisationer. Bogen vil vise dig, hvad der kan være værd at tænke over og guide dig med hjælp, støtte og tips til at sætte i gang dér, hvor det vil gøre en forskel for dig, din gruppe og din organisation.
Køb samtalekort til Med Elefanten på Arbejde hos Forlaget. Bogen findes også på engelsk.

Læserne siger
“Det er let at gøre svært – det er svært at gøre let”. Lotte Svalgaard gør det svære let i sin bog Elefanten i rummet, når hun, med afsæt i egen og andres forskning, indenfor både det psykodynamiske felt og mindfulness, skriver lettilgængeligt om hvordan vi kan blive bedre til at indsamle data på det vi mærker omkring os, og handle på det.
Jeg kommer til at bruge din bog som opslagsværk fremover. For den har haft den sideeffekt, at jeg tænker: “Ok, hvis jeg kan blive god til at bruge disse værktøjer, så er det leder, jeg skal være” – For bare 14 dage siden havde jeg mine største tvivl. Tak for elefanten, katten og svesken.
Denne bog har greb om noget, som vi mangler at tale om. Måske fordi vi ikke har haft sproget for det, måske fordi det er så stort og uhåndterligt med “elefanter i rum”. Her er bogen som tør tale om og se på elefanterne. Her giver følelser retning og evnen til at forstå og handle – eller ikke handle som Svalgaard foreslår på baggrund af sin forskning.
Jeg har siden bogen udkom købt den til teams, ledere og konsulentkolleger. For med Elefanten i Rummet tager Lotte Svalgaard dramatikken ud af det med ”de svære følelser”, og hun viser med afsæt i sin forskning, at opmærksomhed på det der sker mellem mennesker, ikke bare er et privat anliggende, men også en fælles arbejdsmæssig opgave.
Det her er en af de bøger, som du bliver meget klogere af – uden at skulle anstrenge dig ret meget. Det “svære” bliver normaliseret og tilgængeligt og dermed meget nemmere at arbejde med. Og den giver befriende tips til, hvordan vi kommer videre – sammen. På en ansvarlig og meningsfuld måde. Et stort bidrag til organisationer og grupper!
De bedste bøger, jeg har læst, er dem, der formulerer tanker, jeg kender, men aldrig har fået organiseret eller perspektiveret. Bogen gør præcis det. Og jeg må indrømme, at: I’ve been there – done that …, eller rettere: I’ve been there – did nothing! Gid jeg havde læst den inden min studietid, eller i det mindste før jeg trådte ind på min første arbejdsplads.
I bogen får vi godt belæg for at følelser forstyrrer, når vi ikke ved, hvad de egentlig handler om, og hvordan følelser, både dem vi undgår og dem vi undersøger, har betydning for den enkeltes og gruppens effektivitet. Elefanter er besværlige – især når man forsøger at holde dem under gulvtæppet.
Udgivelser
Bøger og publikationer
Her kan du finde bøger og publikationer, der tilbyder indsigt og inspiration inden for mit fagområde.
Dorte Sandager, Kirsten Bragh & Lotte Svalgaard (2019): “How to create an action learning environment that makes self and social awareness business-like”
— Action Learning: Research and Practice
Lotte Svalgaard, Torben Heinskou (2011): “Mindfulness på arbejde”, i Psykodynamisk Organisationspsykologi Bind II, red. Torben Heinskou & Steen Visholm
— Hans Reitzels Forlag, København
Lotte Svalgaard (2015): “Staying mindful in action: Socioanalytic Action Research”, SAGE Research Methods Cases
— SAGE Publications, London, DOI:
Lotte Svalgaard (2015): “The Struggle of Staying With Toxic Emotions When All you Want to do is Leave: An exploration of the idea of mindfulness in fostering negative capability”, Socioanalysis’, Vol. 17, p 43-63
— Group Relations Australia,
Victoria Australia
Lotte Svalgaard (2016): “Staying mindful in action: The challenge of ‘double awareness’ on task and process in an Action Lab”, Action Learning: Research and Practice, 13:1, 50-59
— Taylor & Francis, London.
Lotte Svalgaard (2017): “From real life to real life: bringing ‘double awareness’ from Action Learning programmes into organisational reality”, Action Learning: Research and Practice, 14:1, 29-49
— Taylor & Francis, London.
Lotte Svalgaard (2018): “The critical moment of Transition: Staying With and Acting On Newly gained Self- and Social Awareness”
— Management Learning, 49:3
Lotte Svalgaard (2021): “God ledelse begynder med vågen ledelse” i God Ledelse (red. Karsten Mellon)
— Hans Reitzels Forlag, København.
Lotte Svalgaard (2019): “Elefanten I Rummet”
— Akademisk Forlag, Egmont. København
Lotte Svalgaard (2020): “Ledelse i det ukendte” i Mod i Kriseledelse (red. Karsten Mellon)
— Hans Reitzels Forlag, København.
Lotte Svalgaard (2023): “The Elephant in the Room – Engaging with the Unsaid in Groups and Organizations”
— New York, Routledge.
Lotte Svalgaard (2024): “Med Elefanten på Arbejde”
— Akademisk Forlag, Egmont. København
Lotte Svalgaard (2025): “Working With the Elephant – Methods for engaging with the Unsaid in Groups and Organizations”
— New York, Routledge.
For ledere
Svalgaard Erhvervspsykologi
Som organisationspsykolog tilbyder jeg en bred vifte af ydelser målrettet udvikling af ledere og ledergrupper. Læs mere herunder.
Hvis du ønsker at vide mere om, hvad jeg kan gøre for dig og dit lederteam, er du velkommen til at kontakte mig for mere information.
Svalgaard Erhvervspsykologi holder til på Ferdinand, Rahbeks Allé 21 på Frederiksberg.